Information til skolestartere 2020

Kære forældre,

Fra 2020 er vi blevet pålagt at tage imod de nye 0.kl. allerede 1. maj.

Det betyder at de kommende 0.klassesbørn skal tilbydes pasning i tidsrummet 6:30-17:00, fra maj og frem til skolestart.

På fritidsinstitutionen er tre pædagoger der er fuldtidsansatte og resten af personalegruppen er ansat på deltid. Personalet har både timer på fritidshjemmet og i skolen.

For at det kan lade sig gøre at tilbyde pasningen af de kommende 0.kl. børn fra 1. maj, er det nødvendigt at samle alle børn på en matrikel. Derfor kan vi fra 2020 ikke tilbyde den ”søskendegaranti”, der tidligere har været tradition for, til de enkelte afdelinger.

Der hvor det er muligt at modtage 0. klasserne 1. maj er på Thomas P. Hejle, derfor vil alle kommende 0.kl. børn blive tilbudt fritidshjemsplads på Thomas P. Hejle i 2020.

Vi har søgt om dispensation i kommunen, til at fortsætte med at tage imod børnene i august, men dette er blevet afvist.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen & Heidi Tanggaard Hansen, inst. leder.